Havundersøgelsesskibet DANA
DTU Aqua råder eksempelvis over havundersøgelsesskibet Dana og tre mindre forskningsskibe. Dana har fem tør- og vådlaboratorier om bord. De er udstyret med et stort udvalg af videnskabelige instrumenter. Dana er også udrustet til trawlfiskeri, vandprøvetagning og bundprøvetagning. Dana giver mulighed for at lave undersøgelser, der er en væsentlig del af forsknings- og rådgivningsvirksomheden i de arktiske egne.
Målestationer i Grønland
DTU Space opererer forskellige målings- og instrumenteringsværktøjer i Grønland. Langs indlandsisens rand står 56 permanente GPS-stationer i Grønland, langs indlandsisens rand. Derudover har DTU adgang til målestationer i Qaqortoq, Qaanaaq og i Ittoqqortoormiit samt 17 magnetometer-stationer, herunder 3 geomagnetiske observatorier.
Campus i Sisimiut
DTU's Center for Arktisk Teknologi (ARTEK) uddanner arktiske ingeniører. Halvdelen af uddannelsen foregår i den vestgrønlandske by Sisimiut på Bygge og Anlægsskolen.